SLAGTER

Bag disken i slagteren dyrker vi de gode gamle håndværksdyder.

Det betyder meget for os at kunne fortælle, hvor kødet kommer fra. Og være stolte af svaret. Derfor fylder økologi og friland fra bl.a. Hindsholm Grisen og Mineslund meget hos os.

Vi tror på det hjemmelavede, og vi tager os tid til det langsomme. Det betyder blandt andet, at vi laver det enkle udvalg af delikatesser i disken fra bunden.

Hos os er en grillpølse ikke bare en grillpølse. Den er lavet uden unødvendige smagsgivere og uden mel. Bare kød og krydderier, røget til perfektion i vores egen rygeovn. Det er derfor, vi godt tør kalde den en Fleisch-furter. Den står nemlig for hjemmelavet kvalitet - fra (pølse)ende til anden.